Pandora-topchef: Ingen hedger sølv frem i tiden som os

Sølvprisen bliver ved at med stige - og for et selskab som Pandora, der bruger sølv til langt de fleste smykker, det producerer, gør det ondt.
Derfor har smykkeselskabet også sat priserne op tre gange i alt siden oktober sidste år. Første hug ved 5 pct., i april 4 pct. - og senest i august 1-2 pct.
For at imødegår de høje sølvpriser, hedger eller købet Pandora sølv frem i tiden. Og lige nu har smykkeselskabet sikret sig sølv og guld frem til og med tredje kvartal næste år.
- Vi er - så vidt vi ved - nogle af de eneste i branchen, der hedger på den måde, siger Alexander Lacik, der er topchef i Pandora.
- Og da vi har 75 pct. hjemme til næste år - så betyder det, at vi har op til 15 måneder at se på, hvordan sølvprisen udvikler sig og dermed kan vi nå at gøre noget ved det. Ud fra et konkurrence perspektiv har vi den luksus, at vi kan sidde og vente, siger han.
Med den nuværende sølvpris, der i slutningen af juli lå på omkring 36 dollar per ounce, vil den samlede gennemsnitlige sølvpris for Pandora i 2026 være omkring 32,4 dollar per ounce, inklusive den 25-30 pct. uafdækkede eksponering, oplyser Pandora i regnskabet for andet kvartal.
.\\˙ MarketWire